Skrevet af Nationalmuseet:
Den herskende arkitektur og byggestil omkring 1887
Den herskende arkitektoniske stilretning i sidste halvdel af 1800-tallet betegnes overordnet historicisme. Stilen er generelt kendetegnet ved at arkitekter og bygmestre sammenstykkede elementer fra tidligere tiders arkitektur og stilarter til stemningsbærende nye helheder. Tidens nybyggeri kunne derfor både indvendigt og på facaderne ofte være overdådigt og rigt udsmykket. Slotsgade 15’s facade er et fremragende eksempel herpå. Man skal ikke lade sig snyde af pynten. Bagved var der ofte tale om solidt byggeri af høj håndværksmæssig kvalitet.
Slotsgade 15 blev bygget med tydelig inspiration i den samtidige såkaldte Palazzo stil, der i sit formudtryk var optaget af italienske renæssancevillaer og paladser, som f.eks. Palladio´s basilika i Vicenza eller Palazzo Sansovino i Venedig.
Palladio’s basilica di Vicenza
Palazzo Sansovino i Venedig
Slotsgade 15 er drømmen om Italien bragt til Hillerød
De skiftende facader af Slotsgade 15 fra før år 1901 og frem til år 2022
Inspiration fra Italien i farver og materialer
Facadens oprindelige farvesætning og malematerialer
Men det er ikke kun igennem bygningens ornamenter og proportioner, at den italienske inspiration er tydelig, også med facadens oprindelige farvesætning ville arkitekt og bygherre skabe en italiensk atmosfære. Facadens oprindelige farvesætning var baseret på tre Siena, dvs. rødbrune, farvetoner, begyndende med den mørkeste på underfacaden.
Den relativt mørke farvetone var med til at give underetagen tyngde og markere, at dette var bygningens fundament. Den noget lysere mellemtone blev anvendt på 1. og 2. sals facade, hvilket gav de to øverste etager en større grad af lethed. 1. og 2. sals pilastre og ornamenter blev fremhævet og trukket frem fra facaden med den lyseste siennatone. Herved var den graduerede trefarvede farvesætning, på afgørende vis, med til at iscenesætte og understrege selve arkitekturen og dens ornamenter. Vinduesåbningerne blev ligeledes linoliemalet og fremhævet med en kontrastfuld mørk umbrabrun farvetone.
Det anvendte pigment til facadens farvesætning, vurderes at være brændt Siena. Siena er en jordart, som oprindeligt blev udvundet i egnen omkring Siena i Norditalien. Ved at brænde den rå jord kan man variere farven fra gullig brun mod en, som her, mere rødbrun. Blandet med hvid, kan den brændte Siena komme til at fremstå næsten lyserød. De Italienske renæssancebygninger var oftest beklædt med indfarvet puds eller malet med kalkfarver.
Slotsgade 15 har aldrig været kalket. I slutningen af 1800-tallet fyrede man i stor stil med koks og stenkulspetroleum, der frigav megen partikelforurening. Partiklerne lagde sig over kort tid, som en smudsfilm på facaderne. Derfor foretrak man på dette tidspunkt linoliemaling til facademaling. Fordelen ved linoliemaling var, at facaden relativt let kunne vaskes, mens en kalket overflade er mere åben i overfladen og derfor i højere grad tager imod snavs og således måtte vedligeholdes hyppigere.
I slutningen af 1800-tallet var malerullen endnu ikke opfundet og maling blev påført med ringpensler og de noget større anstrygere. Når en bygning var nymalet med linoliemaling, fremstod den i begyndelsen relativt blank, men over en kort årrække matterede og patinerede den meget smukt.
I årene der fulgte, blev en oliemalet facade optimalt med jævne mellemrum vasket og rengjort, indtil man vurderede at nu var der behov for en malermæssig istandsættelse.
Vi genskaber bygningens karisma og farvepragt
Efterfølgende tiders dekoration og farvesætninger af facaden
Johanne Bornemann Mogensen konservator og farvearkæolog Nationalmuseet, afslører de skiftende facader af Slotsgade 15 fra før år 1901 og frem til år 2022
Lagvis afdækning på facaden mellem pilastre, 2. sal. Facadeplanet på både 1. og 2. sal var malet med den mellemtonede Sienafarve, se lag 2.
Lagvis afdækning på støbejernssøjle. Søjlerne stod gråmalede sammen med ventelag. Herefter blev de malet med en Siena, lig det afdækkede farvelag på stueplansfacaden, se lag 2.
Lagvis afdækning på vindueskarm, 1. sal. Vinduerne var oprindeligt malet umbrabrune, lag 1. Dette lag ses ikke på afdækningen, men meget tydeligt under mikroskop.
Lagvis afdækning på dekorativ figur i svikkel, 1. sal. Disse elementer var pilastre og gesimsbånd malet med den lyseste Sienavariant, se lag 2.
Snart vil den historiske bygning igen summe af liv
Den største virksomhed i Hillerød var Nordsten
Alle billederne er fra Lokalhistorisk Arkiv på Hillerød Bibliotek. Flere fotos af Fotograf Thorvald Staunstrup.
Fabrikken strakte sig fra Slotsgade 15, som var Nordstens administrationsbygning, og sydpå med Nordstens Støberihaller og øvrige fabriksbygninger. Fabrikken var i mange år byens største arbejdsplads med op til 300 ansatte. Fabrikken flyttede i 1987.
Nordsten var Nordeuropas største producent af såmaskiner. Virksomheden dækkede et areal på over 30.000 m2 i Hillerød centrum, og kapaciteten svarede til en beskæftigelse af ca. 300 medarbejdere.
Støberihallen blev senere omdannet til Hillerøds kulturhus og de øvrige fabriksbygninger blev nedrevet for at gøre plads til opførelsen af Slotsarkaderne.
Gadebygningen på Slotsgade 15 er opført 1887 og blev tilføjet en udbygning af 2. sal få år senere. I stueetagen kan man stadig se den originale port ind til baggråden og de rustikke støbejernssøjler i fronten af butiksfacaden. Under loftet finder man de smukke bjælkekonstruktioner som er mere end 120 år gamle. Det smalle ”hollænderhus” på Slotsgade 13 opførte Nordsten til sin datter og blev i folkemunde kaldt Prinsessefløjen. Huset er formentligt tegnet af arkitekt Vilhelm Holck som også tegnede Støberihallen til Nordsten samt Hillerød Rådhus m.fl.
Det er den autentiske materialitet som nu bringes frem i lyset. Et stykke kulturhistorie som vi nu tager vare om.
