Velkommen til Frederiksborg Gruppen, hvor tradition møder innovation. Vi er ikke bare en virksomhed; vi er en kraftfuld kombination af erfaring og moderne visioner.

En moderne virksomhed med 65 års erfaring

Velkommen til Frederiksborg Gruppen – en moderne virksomhed med hele 65 års erfaring inden for byggeri og ejendomsudvikling. Med dedikation og passion renoverer vi ejendomme og udvikler og realiserer spændende kvalitetsbyggerier til både erhvervs- og boliglejemål. Vores hjerte banker for Hillerød og opland, og vi er stolte af at være mest aktive i det lokalområde, som vi betragter som vores eget.

Mød ledelsen i Frederiksborg Gruppen

Børge Lorentzen var en af de tidlige generationer af Lorentzen-familien. En stolt og ihærdig murer der arbejdede på Hammersholt Teglværk. Hans slid og dedikation dannede grundlaget for vores virksomheds lange og bemærkelsesværdige historie.

Den moderne historie begynder med Carlo Lorentzen A/S. En murer- og entreprenørvirksomhed grundlagt af Carlo Lorentzen, som opbyggede en virksomhed med op til ca. 250 medarbejdere med et imponerende renommé blandt andet gennem sine opgaver med at renovere bygninger for Forsvarets Bygningstjeneste som fx. lægning af Danmarks største sammenhængende tegltag på Tøjhusmuseet, totalrenovering af Mastekranen og Kronen, og renovering af Takkelagehusene på Holmen, samt totalrenovering af Kastelskirken som modtog Europa Nostras Pris for Kulturarv, som hvert år uddeles for at fremme Europas Kulturarv. Skiltet fra Carlo Lorentzen A/S symboliserer den solide håndværksmæssige arv og det store engagement, der kendetegner Frederiksborg Gruppens virke den dag i dag.

Frederiksborg Gruppens engagement rækker ud over mursten og bygninger. Vi tager også aktivt del i byens og områdets sociale liv. I mere end 50 år har vi støttet eliteidrætten og foreningslivets aktive ildsjæle med sponsorater, ligesom vi bidrager til en række velgørende formål. Vores nyeste sponsoraftale er med den lokale superløber Axel Vang, som er nuværende Europamester, mangedobbelt Danmarksmester og kandidat til at repræsentere Danmark ved OL.

Læs mere om Axel Vang her.

Erfaring og ekspertise i ejendomsudvikling

Hos Frederiksborg Gruppen er vores styrke forankret i markedsindsigt, idéudvikling, økonomisk analyse og en omfattende byggefaglig erfaring. Vi identificerer ejendomme og byggegrunde gennem vores netværk og styrer hele processen i ejendomsudvikling, fra ide til færdigt projekt, med fokus på analyse, køb, finansiering, myndighedskontakt, projektering, byggeri, udlejning, salg og eventuel efterfølgende administration og vedligeholdelse.