I Frederiksborg Gruppen tror vi på, at et godt værtskab rækker langt ud over at levere ejendomme. Det handler om at skabe sunde og varige relationer.

Det gode værtskab

For os handler ejendomme ikke kun om mursten, bygninger og kontrakter; det handler om relationer og partnerskaber. Vi vægter det gode værtskab højt. Det betyder, at vi ikke blot leverer lejemål og så færdig. I stedet er vi også engagerede i at skabe rare og trygge boliger for beboerne og positive og produktive arbejdsrammer for vores erhvervslejere.

Vi er en stærk værdibaseret virksomhed og er stolte af at tilbyde en serviceoplevelse, der afspejler vores værdier. Vi er dedikeret til service og har fokus på ansvar, respekt og kvalitet. Derfor ønsker vi også, at vores ejendomme er med til at bidrage til et levende og dynamisk miljø i Hillerød.

Langvarige relationer

Hjørnestenene i det gode værtskab er personlig opfølgning, fleksibilitet og åbenhed. Vi lytter til vores lejeres behov, tilpasser os deres skiftende krav og sørger for, at alt fungerer problemfrit. Vores mål er altid at opbygge langvarige relationer baseret på tillid og gensidig respekt.

Vores service: hånd i hånd med vores værdier

Service er en kerneværdi i Frederiksborg Gruppen. Det handler ikke kun om ejendomme, men mindst lige så meget om mennesker. Tilfredse lejere, samarbejdspartnere og investorer er vigtige for os. Vi er en ordentlig og pålidelig udlejer, og vi ønsker at skabe en god hverdag for dig som lejer. Derfor er service i centrum i vores daglige arbejde med at forvalte vores ejendomme.

Vi er tilgængelige og lydhøre over for vores lejere og samarbejdspartnere, og vi gør en dyd ud af at reagere hurtigt, når de kontakter os. Vi sørger for, at ejendommene er velholdte og velfungerende, så vores lejere føler sig trygge og velkomne. Vi gør, hvad vi kan for at være med til at give folk gode oplevelser og skabe en positiv atmosfære.

Håndværkerteams og servicefolk

Som lejer hos Frederiksborg Gruppen har glæde af vores team af erfarne og dygtige håndværkere og servicefolk. Der er klar til at hjælpe med alverdens praktiske opgaver i hverdagen. Lige fra de mindre sager som ophæng af reoler, maling, og nedrivning af vægge til større autorisationskrævende opgaver som eksempelvis installation af ventilation.

Vores servicefolk går op i, at du som lejer er tilfreds. Derfor gør de sig umage for at holde bygninger og omgivelser pæne og ordentlige. I koncernen har vi eget byggefirma med kunder som Lakrids by Bülow, Xellia Pharmaceuticals, Anticimex, Harald Nyborg, Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune m.fl. Derfor er der ikke langt til handling, når vores lejere ønsker opdatering, ombygning eller udvidelse af deres faciliteter. Med vores lokale tilstedeværelse sørger vi for en tæt proces med lejerne og bygningerne. Det øger fleksibiliteten, mindsker risici og sikrer de bedste resultater.

Vores lokal tilstedeværelse og egne, erfarne byggefolk gør det muligt at ombygge og renovere i et tempo, som giver tid og rum til at observere og lytte til ejendommenes historie. Bag nye gipsvægge, forsænkede lofter, klikgulve og lignende ”nemme, moderne løsninger” finder vi de originale, pudsede vægge, massive plankegulve, stuk eller sirlige loftdekorationer og meget mere. Når det er muligt, bevarer og fremhæver vores dygtige byggefirma de historiske detaljer, som lever videre og har betydning for byen og brugerne af huset.

Har du spørgsmål, så skriv til os: