Slotsgade 14

I Slotsgade 14 finder man fire smukke boliger, der oser af historisk charme og autencitet. Denne unikke ejendom har bevaret sin oprindelige karakter med fyldningsdøre, stuk, højt til loftet, indbyggede reoler og originale plankegulve - detaljer, der skaber en tidløs atmosfære.

Beliggende i første række til Slotssøen, giver hver rummelig bolig en uforglemmelig udsigt og klassiske planløsninger, der stråler af ægthed. Ejendommen har gennemgået en omfattende renovering, herunder istandsættelse af gårdrummet og genopførelse af den tidligere faldefærdige staldbygning i sine originale dimensioner.

Den tidligere staldbygning er nu omdannet til en butik i stueplan og bolig på første sal, hvilket giver en blanding af erhverv og boliger i hjertet af byen. Ejendommen huser også byens smukkeste revisorkontor og to rummelige og særdeles velbeliggende butikslokaler.

Med totalrenoveret facade, genskabte butiksfacadepartier og istandsatte vinduer og detaljer som karnappens kobberbånd og den glade vejrhane, har vi givet denne ejendom sin gamle glans tilbage. Ejendommens og portløbets originale farvesætning er blevet genskabt, og historien om ejendommen, der i 75 år husede Høyer Olsens boghandel og en dyrlægeklinik på første sal, lever videre. Slotsgade 14 er mere end blot en ejendom; det er et stykke levende historie i hjertet af byen.