Udvalgte projekter
Slotsengen - Hillerød
Ved Slotssøen i Hillerød bymidte har vi udviklet Slotsengen, en ny boligbebyggelse med 100 attraktive lejligheder og 3.300 m² parkeringskælder. Projektet indeholder en god variation af 2-6 værelses boliger, som alle får egen have eller altan. At bo i Slotsengen er en enestående chance for at bo i en unik lejlighed i rolige omgivelser kombineret med byens nærhed og grønne rekreative områder lige ved døren. Det er det, der gør Slotsengen til noget helt specielt.

Vi glæder os til, at kunne præsentere de spændende lejlighedsplaner. Byggeriet opstarter efterår 2017, og de første boliger vil stå klar til indflytning sommeren 2019.
Atelierhuset - Frederiksberg
På Martinsvej på det indre Frederiksberg nedrives en ældre nedslidt villa for at give plads til en moderne og tidssvarende ”byvilla” der arkitektonisk og landskabeligt henter inspiration fra de omkringliggende klassiske Frederiksbergske bygninger og kommunens særpræg i øvrigt. Bygningen indrettes med 8 seniorvenlige boliger på 100-110 m², parkeringskælder på egen grund med plads til 10 biler, depotrum, cykler mv. Alle boligerne for privat have eller altan. I haven etableres et ”fællessskabsshus” der disponeres til atelier og fælleshus, alt efter beboernes sammensætning. Der etableres vejtræer og et frodigt haveanlæg med flere skønne pladser til ophold for at understrege karakteren af den Frederiksbergske ”byvilla”.

Projektsalg forventes at opstarte efterår 2017. Boligerne forventes at være klar til indflytning forår 2019.
Kontorhus ved ATP og Region Hovedstaden
I samarbejde med Arkitema Architects har vi udviklet et moderne kontorhus til placering i Hillerøds største erhvervsområde for kontorarbejdspladser - midt i mellem ATP og Region Hovedstadens domiciler.

Huset er designet så det kan danne rammen som domicil for den enkelte virksomhed, men kan også indrettes som flerbrugerhus med fælles kantine, fuldt udstyret møde- og undervisningslokaler, foyer og evt. fitness.

Der er kan etableres 45 gratis parkeringspladser lige ved døren. Infrastruktur fra hovedveje til adressen er kort og optimal.

Projektet kræver en egentlig myndighedsbehandling. Eksisterende ejendom kan erhverves med projekt til købers egen opførsel.
Industridomicil
I samarbejde med Årstiderne Arkitekter har vi udviklet et industridomicil til lager-, logistik- og produktionsfaciliteter med tilhørende administration. Arkitektonisk har sigtet været at skabe et afbalanceret udtryk som harmonisk forener det traditionelle lagerbyggeri med et moderne og udtryksfuldt administrationsafsnit. Projektbeskrivelse og detailtegninger foreligger. Kan opføres på grund med udvidelsesmuligheder i Hillerød og Helsinge.
Klassisk investeringsejendom
Ejendommen Frederiksværksgade 7 erhvervede vi i 2015. Ejendommen indeholder 15 veldisponerede boliglejemål og 3 butikslejemål, er særdeles velholdt og har en attraktiv beliggenhed lige ved indkørslen til Frederiksborg Slot. Frederiksværksgade 7 er et klassisk eksempel på ejendommene i vores portefølje.

Vil du vide mere?